Tandlæge Jan Otterstrøm Tandlæge Jan Otterstrøm
TANDRENSNING CARIES KRONER OG BROER

PARODONTOSE

ÆSTETIK

IMPLANTATER

IMPLANTATER, - EN GENIAL BEHANDLING

Hvad er et implantat?
Et implantat er en kunstig rod, fremstillet af titanium, som er forsynet med et ydre gevind, samt en indre anordning til at fæstne den eller de tanderstatninger som behøves.


Hvornår vælges implantat?
Hvis der fx mangler en tand midt i tandrækken, indsætter man blot en ”titaniumrod” dér, hvor der før sad en naturlig tand. Herpå fastsættes så en krone, som ser ud som, føles som og fungerer som en naturlig tand. Hvis der mangler flere tænder, kan disse erstattes af en implantatbåret bro.

Fordelen er, at man her ikke behøver at nedslibe nabotænderne sådan,som man skal ved behandling med den almindelige, faste bro.

Protesebærere, som har problemer med at få deres helprotese til at sidde fast, har nu endelig mulighed for at fæstne den til mellem 2 og 6 implantater vha. en slags tryklås.
Således kan man ”klikke” sin protese fast, og så sidder den !!

Hvem kan få implantater?
I princippet kan alle voksne få indsat implantater. I hvert enkelt tilfælde vurderes kæbens
egnethed – og ud fra denne vurdering planlægges behandlingen.

Hvordan foregår det?
I almindelig lokalbedøvelse forbores et leje i kæben, hvor implantatet skrues på plads.
Herefter sys tandkødet og man venter typisk i 4-6 måneder på, at implantatet vokser fast,
inden kronen fremstilles og denne sættes på plads. I nogle tilfælde kan kronen sættes på
med det samme, men dette kræver nogle særlige forhold, som skal være opfyldt.

Gør det ondt?
Selve indgrebet er smertefrit og når bedøvelsen bagefter er væk, er der meget milde
– eller næsten ingen eftervirkninger.

IMPLANTATER – simpelthen genialt. Kontakt os og hør mere