Tandlæge Jan Otterstrøm Tandlæge Jan Otterstrøm

Discount overfor kvalitet

Et á propos i en discounttid:

Lidt om kvalitet

"Der er næppe noget i verden, som ikke én eller anden kan lave lidt dårligere og
sælge lidt billigere, og folk, som kun ser prisen, er denne mands lydige offer."

Lidt om priser

"Det er uklogt at betale for meget, men det er værre at betale for lidt. Når De betaler
for meget, er alt hvad De mister, nogle penge – det er det hele.

Når De betaler for lidt, så mister De sommetider alt, fordi det, De køber ikke er i
stand til at gøre det, som det er købt til.

Almindelig forretningsgang umuliggør at betale lidt og få meget – det kan
ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Hvis De accepterer det laveste tilbud, gør De vel i at sikre Dem en skadesreserve,
for den risiko, De løber, - og hvis De gør det, så har De jo alligevel råd til at betale
for en bedre vare.”

( Sagt af: John Ruskin, engelsk forfatter, kunstkritiker og social reformator i 1800-tallet)


Hos os kan du få et overordnet langsigtet behandlingsprogram, som tager sigte på at sammensætte
den behandling, som netop du har behov for. Så du kan have stærke og smukke tænder hele livet, - og naturligvis inden for den økonomiske ramme, som du fastsætter.

På de lidt større behandlinger er det muligt at oprette en afdragsordning.


TILSKUD
Klinikken er tilmeldt overenskomsten mellem Dansk Tandlægeforening og den offentlige sygesikring.
Tilskuddet fra sygesikringen er udspecificeret på regningen og dette tilskud er fratrukket det beløb,
som skal betales på klinikken.

Er du medlem af Sygesikringen Danmark, er der yderligere muligheder for at få tilskud.
Læs mere herom på www.sygeforsikringdanmark.dk.

Er du allerede medlem (gruppe 1, 2 eller 5), skal du blot meddele dette i vores reception,
så vil dine regningsoplysninger automatisk blive videresendt til Danmark. Du vil efterfølgende
få refunderet en del af din regning herfra.

Behandlingen af de 16 – 18-årige :
Alle 16 og 17 årige har ret til at vælge behandling hos ”familietandlægen” i  privat praksis.
Det er gratis i disse 2 år. Blot skal du huske at udmelde dig af børnetandplejen, inden du
påbegynder behandlingen hos den nye tandlæge.

Det kan måske være en god idé, at skifte til den nye tandlæge mens du stadig bor hjemme,
idet det erfaringsmæssigt giver en nemmere overgang til den nye, ”voksne” tandpleje.

De 18 – 25-årige:
Det er vigtigt, at få denne gruppe til at gå regelmæssigt til tandlæge, således at en god vane
hermed etableres, bl.a. for at beholde og bygge videre på de gode resultater, som blev opnået
fra tiden i børnetandplejen.
Der er i denne aldersgruppe et større offentligt tilskud end tilfældet er for den følgende gruppe.

Over 25 år
Denne aldersgruppe har oftest nu fået etableret en fast tandpleje rutine. Det vil for en del være
relevant at få en langsigtet handlingsplan, hvor den enkelte får overblik over et evt. behandlingsforløb
over årene, som kommer. Således kan man planlægge ”tændernes pension”, lidt ligesom man
løbende lægger lidt til side til nødvendige udbedringer på bil, hus osv. Kontakt os og høre mere………

Pensionister :
Gennem § 17 i pensionsloven kan der søges om hel eller delvis betaling fra Kommunen.
Fremgangsmåden er forskellig, afhængig af hvilken kommune, man bor i,og resultatet afhænger
af ens privatøkonomiske forhold. Dette er noget kommunens sagsbehandler vil vurdere.
Vi hjælper med ansøgningen om den tandlægelige behandling.

Bistandsklienter :
Også her er der mulighed for hjælp til behandlingen efter de samme retningslinjer som for
pensionister.